På Aller Fri Skole 4. november 2024  kl.19

På tur gennem Aller, Stubbum og Brabæk

Fortalt i ord og billeder af

Gerhard Møller, Inga Jørgensen og Vagn Schultz

50 kr. for Kaffe og kage.

Alle er velkommen

Christiansfeld Lokalhistoriske forening  

 

Generalforsamling  2025

Seniorhuset 10. marts kl 19

 

 

.

.

 

By, Borg og Land er Lokalarkivernes bidrag.
Her fra Christiansfeld omhandler vor historie Branden på Kolding hus og postvognenes forbindelse med Kolding.

17. januar blev der på Kolding hus åbnet en vandre udstilling i forbindelse med Kolding og Koldinghus 750- års jubilæum.
By, Borg og Land er Lokalarkivernes bidrag til denne udstilling.
Her fra Christiansfeld omhandler vor historie Branden på Kolding hus og postvognenes forbindelse med Kolding.

Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv og Forening, er i samarbejde med Christiansfeld Center og Brødremenigheden, igang med et samarbejde med Christiansfeld Skoles 8. kl. om at udvikle en App. til brug for skolens mindre klasser.

I marts havde vi så på Christiansfeld arkiv besøg af  40. elever som skulle undervises i hvordan man bruger et arkiv og finder historie.

Onsdag den 8. marts 2017 blev der  I Søstrehuset lokaler afholdt generalforsamling, hvor 28 medlemmer af Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv og Forening  mødte op. Beretningen følger senere. Efter generalforsamling holdt Skoleleder på Christiansfeld skole, Poul Fremmelev, et rigtig godt oplæg om” Hvem er jeg og hvad står jeg for” . Tak for det.

Onsdag d.25 januar 2017  var  sognepræst ved Tyrstrup kirke  Anette Wiuf Christensen og fortalte om : hvad det vil sige at være feltpræst og hvad det indebærer ?

Onsdag den 30. November var  Jens Peter Lund Hansen fra Haderslev og viste sine Postkort fra Christiansfeld og omegn.

Her er et postkort fra hans samling, men hvor er det ?

Kalender 2017.

Kalendere om handler  Det Frivillige Brandværn og store brande i Christiansfeld og omegn.

 

Der var åbenhus på arkivet i forbindelse med Håndværkets dag og der var en foto udstilling af de store gårde i Christiansfeld og omegn

Mange var mødt op for at hører læge Lars Hertel fortælle om  lægen i en mindre by.

Arkivet havde åben i forbindelse med Håndværkerdagen 12-09-2015, mange kom forbi og udstillingen om Christiansfeld Frivillige Brandværn.

Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv blev åbnet  20.marts 2015 i Nørregade 14.

De frivillige, klar til at hjælpe.

•  
•  
•  
•  
•  
•  

Christiansfeld Lokalhistoriske Forening og Arkivs Årskrift

Nis Refshauge var født 21-03-1876- Han var søn af Peter Petersen Refshauge og Kjestine Hansen, Hvinderup. Arkivet har en del af hans breve fra krigen 1914-1918, dette er en direkte afskrift af orginalen som familien har skrevet det.

Nytårsaften 1916

Mine kære alle!

Skøndt jeg i formiddags sendte et kort vil jeg i aften benytte tiden, nu jeg har god ro på stuen, og skrive et brev til Eder mine kære. Først vil jeg så atter sige tak for den tid vi tilbragte sammen, det var jo kun få dage vi fik lov, men dog siger jeg Gud ske tak at han forundte os den glæde at samles. Så har jeg jo også meget andet at sige tak for, de fleste af pakkerne, der var ankommen, var endnu i behold. De havde kun spist et par med pebernødder og sligt, deriblandt en fra søster Marie, og to sagde var ødelagte, et med pølse og et med flæsk eller sådan noget, hvad det var for numre ved jeg ikke mere, der var så meget så jeg næsten ikke kunde hitte rede i det. Pølsen og flæsket var skimlet sagde de, men jeg tænker vel nok det havde været spiseligt, de er jo lidt kræsne de købstadfolk, ti selv om de har været lidt længe under vejs, kan det dog ikke gøre noget i denne tid. De pakker der var her var No 179-80-81-82-84-85-86-88 og et uden No med tobak dem de havde spist og dem der var ødelagt er blandt de angivne No da kasserne var opbevarede. No 181 har jeg ellers fået engang, nemlig den 14 December, så det må være en fejltagelse. Så var der jo en fra Maria, og en fra pigeforeningen. En hvedekage havde de også leveret, den var også go endnu, men da de ikke vil modtage noget forærede jeg den og æblekompotten til en løjtnants tjener, en dansker, som er bleven her, og vistnok bliver her længere tid endnu, han var da glad ved den. Nu mod aften kom der så atter to af julepakkerne no 191 med smør, og en hvedekage uden No. Der mangler jo nogle ind i mellem, men måske de også indfinder sig endnu, jeg har jo ikke været så længe borte denne gang. Lakridsen, lammespejlet og sæben var her jo også alt kære moder, hav tak, tak mange tak I kære for alt godt. I er alt for omsorgsfulde for mig, det er langt mere end jeg er værd eller har fortjent. Nu skal I i hvert fald ikke sende smør for det første, da jeg jo nu har to pakker, og det kan jo sagtens holde sig i denne tid. Så var der jo fire breve, som rigtignok var lidt for gamle, men jeg var alligevel glad for at læse dem, derfor også tak for dem kære Anna. Så var der to andagtsbøger, en fra pigeforeningen og en fra miss Høj, og to af Tonnesens Nytårsmorgen, fru A. Lassen havde sendt to gange samme No af Sædekornet og Kirkesagen hvor de fulgte med, det ene med kampadressen, det andet hertil, hvorfor ved jeg ikke. Desuden var der også to hefter med hilsner fra nordslesviske hjem, Thade Petersen havde sendt en, og en var uden afsenderadresse. Det var jo helt overvældende, men her bliver man glad ved at modtage så mange beviser på kærlige tanker, og hvor føler man sin egen ringhed og uværdighed ved sådant, ja man fryder sig som et barn. O kunde man blot være barn nok over for Gud, og glæde og fryde sig i barnlig uskyldighed ved hans mange og store gaver til en, og hans uudgrundelige kærlighed som han beviste ved at sende sin søn herned på jord for at lide forhånelse og dø for mine synders skyld. For at frelse mig uværdige synder fra fortabelse. O Gud hvor er din godhed stor, hjælp mig altid at huske det, og af al min evne søge at leve dig til ære og behag, og ikke ved min synd bedrøve eller gøre dig skam. Jeg lovede vist i formiddag at skrive lidt nærmere om min rejse hertil. Jeg ankom jo efter beregning rigtig til Berlin om aftenen kl 8,50 måtte så vente til kl 11,24 der. Derefter gik rejsen over forventning hurtig, i det jeg atter havde eksprestog helt til Brest-Litowak, kun med lidt ophold ved grænsen for toldeftersynet, og så en halv time i Warschau, men alt med samme tog. Jeg hade jo ekspres helt fra Neümünster, det er en befordring der skaffer noget. I nævnte by (Brest) var jeg i går aften omkring ved kl. 6., indtil da havde det regnet hele vejen, men da vi kom lidt længere mod syd, så man at der lå lidt sne, og det havde begyndt at fryse. I Kamin som vi nåede godt midnat måtte vi vente til kl tre inden feltbanen kørte, men jeg sov i ventesalen på gulvet i den tid, jeg sov også det meste af de tre timer vi kørte fra Kovel til Kamin, vi havde der god plads. I Berlin kunde det let have fejlet at jeg var kommen med det tog, hvis jeg ikke var steget om en station før toget forlader byen, der var en trængsel så det var helt forfærdelig, og mange måtte stå tilbage og vente til næste tog, så var jeg sikkert ikke kommen hertil før i aften. Den sidste tur med feltbanen var lidt kold, den tog næsten tre timer. Jeg lå oven på noget jærn, de andre vogne var fulde af træ og brædder, godt at jeg havde mit tæppe, så gik det nogenlunde, mange der var med havde slet intet at svøbe sig i, de frøs jammerlig. Straks jeg kom hertil kl 6. havde de kaffen færdig, så jeg fik mig en varm tår og et stykke kage med honning, så var jeg karl igen. Jeg var den første der kom, men i løbet af formiddagen kom der to til, nu har jeg da tid at sunde mig lidt. Det var så det, men jeg tror helt jeg glemte at ønske Eder et godt og velsignet nytår, det er da for galt. Ja min kære Herre velsigne og bevare Eder i det kommende år, han lade lyse sit ansigt over Eder og give Eder fred! Herren skænke os i det kommende år den længselsfuldt ventede fred, men først og fremmest hjælpe han os til at eje og bevare hans fred som overgår al forstand i vore hjærter.

Vær kærlig hilset mor, far, børn, K. og P, og Du min Anna fra Eders i kærlighed hengivne Nis.

”Blækhuset”

”Blækhuset” – et ca. 1950 nedrevet hus, beliggende i Nørregade. Mod nordøst og øst lå det i læ af Enkehuset, men fritliggende for de barske vestenstorme.

Begrundelsen for bortrivningen af dette morsomme lille hus var anlæggelsen af Birkevej – en begrundelse som i dag forekommer noget søgt, eftersom et nyt parcelhus indtog ”Blækhuset”s grundareal, og dog rummede dette hus mere historie end mange andre i byen. Navnet fik det efter tidligere tiders blækholdere med dets kvadratiske grundrids og skorstenen midt i. Her ville der kun være plads til at nævne nogle beboere, der fandt husly i tidens løb i ”Blækhuset”.

1797   byggede Else Chr. Hänschel, der var blevet enke efter vor bys første natvægter, huset – ca. 5 meter i kvadrat og indeholdende en stue godt 3×3 meter, et halvt så rummeligt soveværelse, et lille bitte køkken samt en forstue vel 1½ m i kvadrat med fordør, køkken- og stuedør.

1840  eller måske noget senere rummer huset en tidligere hotelbestyrer, der er blevet ”forvist” til Favervraagaard på grund af uheldig opførsel over for et par stuepiger; men da vejen til kirken senere blev ham for lang, ”benådedes” han med ”Blækhuset”.

1860  Flytter for et års tid pastor Chr. Wollesen Meyer ind i dette lille hus, en tragisk præsteskæbne. Han var sognepræst i Sønder Vilstrup ved Haderslev; men da han undslog sig i årene efter tre-årskrigen at underskrive en solidaritetserklæring til den danske regering, blev han afskediget, skønt hele menigheden i Sønder Vilstrup så op til ham og gik ind for, at han skulle blive.

1880  gør man en ende på den fallerede bogbinder Johan Wilh. Hofmanns evige stridigheder med en anden af beboerne i det hus, hvori han efter fallitten bor til leje, ved at flytte ham med kone og datter ned i det efterhånden så misrøgtede hus. Han bor der i fire år og udnævnes da til natvægter. Af et bevaret skrift i Ældsterådet for Brødremenigheden ses: at huset ikke bare er for lille, men at det tillige er fugtigt og fuld af huller. Som natvægter får han sig en bedre ”tjenestebolig”.

1885  eller lidt senere får lederen af Søsterhusets landbrug ”Blækhuset” som ”funktionærbolig”. Straarups børn er kommet til ”skelsår og alder”; men da han dør omkring første verdenskrig, ernærer enken sig ved den tids almindelige hjemmearbejde: forfødning af de hjemmestrikkede strømper og syning af drengebukser – mest af aflagt tøj.

Mutter Straarup (hendes navn er: Katrine Marie Straarup) levede til langt op i 1920-erne. Med disse mange år ændredes  i folkemunde husets navn til ”Mutter Straarups hus”.

Trængte fingrene til at strækkes, gik Mutter Straarup selv i  en meget høj alder ud i sin have og snakkede med sine blomster, og hun formåede at frembringe en sand blomsterpragt.

1930  Efter Mutter Straarups død blev huset overladt til en gammel snedker, Thomas Duus til værksted, og her stod den gamle håndværker besjælet af en egen skaberglæde og gned glans i antikke møbler. Udvendig fik ”Mutter Straarups hus” ingen oppudsning – stenene var begyndt at løsne sig i murværket på udsatte steder, dog skulle det nemt overleve den gamle håndværker.  Skulle endnu en skæbne knyttes til det lille hus – og vel nok den mest kendte Christiansfelder, kunstmaleren Jeppe Madsen Olsen, som fik huset overladt lejefrit til atelier i resten af hans tid i byen.

1949 (årstallet er omtrentligt) havde det nu næsten 150 år gamle hus stået tomt i nogle år. Ingen gad skøtte om denne lille verden, og derfor forsvandt den, men i erindringen lever den hos dem, som kan huske den gamle og arbejdsprægede Mutter Straarup, den idyl hun med sine af tørveos og skråtobak mørknede, men aldrig hvilende hænder skabte af et lille stormhærget hus og en fattig stump jord.

PS!  Der blev bygget et hus på grunden i begyndelse af 1950´erne. Bygherren var malermester Ole Madsen. Adresse Birkevej 1. Borgmester i samme periode var malermester Johan Madsen (far til Ole Madsen).