2021
Så er den historiske kalender 2021 udkommet. Den består i år af tolv fortællinger, som tolv forskellige personer har skrevet, om deres barndom og ungdom i Christiansfeld og omegn. Det er virkelig historie, som ville forsvinde, hvis ikke de bliver nedskrevet eller fortalt. Dette kunne være en opfordring til os alle, om at nedskrive de oplevelser man kan huske fra ens barndom og ungdom. Det kan jo være, at man får blod på tanden, til at udvide det til ens livshistorie. Det er den slags materiale, som de lokalhistoriske arkiver vil tage imod med kyshånd.
Kalenderen kan købes i forskellige forretninger i Christiansfeld. Prisen er også i år 60 kr.
Kalenderen for 2021 omhandler :
Barndom og ungdom i Christiansfeld og omegn.
Januar: Aksel Gram fortæller
Februar: At være barn i Aller af Else Svane
Marts: Barndom og ungdom af Käte Thomsen
April: Barndomsminder fra Anderup af Gerhard Hansen
Maj: Et liv ved landevejen af Erik Petersen
Juni: Pigen fra Møllegården i Brænøre af Ellen Jørgensen
Juli: af Willian Øhlenschlæger Madsen
August: Mit barndomshjem Skovly af Nis Refshauge
September: Oplevelser og indtryk af Ejner Schmidt
Oktober: Små glimt fra min barndom på Aller Mølle af Hans Erik Bylling
November: Jeg er Skjønnemann af Flemming Skjønnemann
December: Min rejse til Christiansfeld af Jytte Ludvigsen